Kickboxing

Kickboxing

Kickboxing er en kampsport, der tilbyder dig noget, der er udover det sædvanlige. Kampsporten har sin oprindelse i USA, og den så første gang verden i 1970’erne, så den kan stadigvæk siges at være en relativ ny motionsform. I Danmark har motionsformen også fundet sit indpas, og det ses, at både mænd, kvinder, børn, unge og ældre dyrker denne tiltagende populære motionsform.

Kickboxing har fundet inspiration fra blandt andet karate, taekwondo og thaiboxing, og der bruges både bokseteknikker og spark i motionsformen. Ja, det kan faktisk siges at være en kombination af disse to ting. Derfor er kickboxing meget anderledes end traditionel boksning.

I Danmark har man kunnet dyrke kickboxing i rigtig mange år, og det er en populær sport, der sætter krav til både konditionen og styrken. Opmærksomheden og koncentrationen er også to ting, der ikke mindst er værd at henlede opmærksomhed på, når sporten trænes, for hvis du ikke er vågen og i stand til at koncentrere dig, så vil du også hurtigt blive ramt. Du skal samtidig være i stand til at bevæge dig hurtigt og at reagere hurtigt, så du kan hindre, at noget rammer dig.

Når du begynder at interessere dig for kickboxing, så handler det også om at finde en klub, der er god til dig, og som lever op til de krav og ønsker, som du har. Langt de fleste klubber i Danmark tilbyder motionstræning, men der er også klubber, der besidder så gode trænere og faciliteter, at det er muligt at træne sig op til konkurrence. Her handler det blot i sidste instans om, hvad du ønsker. Når du begynder til kickboxing behøver du ikke på forhånd at have besluttet dig om, hvorvidt du vil konkurrere eller ej; det er også noget, du kan tage hen af vejen.

Da kickboxing er for både børn, unge, voksne og ældre, så kan du være sikker på, at du her finder en motionsform, der også er social, og som giver dig mere end bare motionen. Du vil lynhurtigt kunne opbygge og bevare venskaber, og du kan være sammen med mennesker, der brænder for det samme for dig. Du vil også lynhurtigt blive i rigtig god form, og det vil du kunne nyde godt af både i og uden for kickboxinghallen. Det gode ved denne sport er også, at du bliver bedre til at forsvare dig selv, og hvis du pludselig skulle møde et skummelt menneske i mørket, som prøver at overfalde dig, så kan du slå fra dig.

Måske er I en lille familie, som ønsker at dyrke en sport sammen, og her er det, at kickboxing også er værd at kigge nærmere på. I kan sagtens følges til sporten, og I kan endda træne den sammen, hvis I ønsker, for mange klubber tilbyder træning på tværs af aldersgrupper. Uanset hvor du er, og uanset hvem du er, så kan du være sikker på, at du i kickboxing finder en motionsform, som er værd at gå efter, og som kan give dig det, du har behov for. Med god og effektiv træning bliver du et gladere menneske, og du lindrer samtidig stresstilstande og muskulære spændinger. Der er ikke noget bedre end en hård træning efter en hård dag, og når du begynder at få øjnene op for, hvad det gør for dig, så får du også et bedre liv.